Laurenti 2011 er Cabernet Sauvignon for fuld udblæsning. 100% økologisk, håndplukket og nathøstet for at være så skånsom og få så meget fortættet luftfugtighed som muligt om druerne.
Efter vinifikation i temperaturstyrede ståltanke har vinen ligget på friske, franske egetræsfade i 18 måneder med efterfølgende flaskelagring i hele 24 måneder.
Duften er fuld af modne bær med svage egenoter. Smagen er intens med en stor mundfølelse af sorte frugter – en elegant vin med lang aldringspotentiale.
Farven er mørk kirsebær. Perfekt til grillet oksekød, andesteg og kraftige pastaretter med f.eks. Gorgonzola.
Vi anbefaler dekantering og en drikketemperatur på ca. 16 – 18 grader Celcius.
Laurenti er latin og betyder ”den kronede”.